MedlemsPortal

FNUG – Foreningen af Unge med Gigt

Også unge kan få gigt - derfor findes FNUG

I FNUG er vores store passion at give unge et indblik i hvordan man kan leve et godt liv med gigt, specielt fællesskab, gode råd og viden er i fokus. Ingen unge har lyst til at få gigt, men når man har fået det, gør vi vores for at give dig venskaber, du ikke vidste du manglede og viden til at leve bedst muligt som #ungmedgigt.

Vi arbejder mod vores vision ved at:

  • Skabe fællesskab og venskab for livet, og derved sikre at ingen står alene.
  • Udbrede kendskabet til gigt og dermed nedbryde fordomme om unge med gigt.
  • Sikre at unge med gigt høres og opnår samme muligheder som andre unge.

Som medlem, får du tilsendt tilbud om landsdækkende kurser og temadage, til en rabatpris. Derudover arbejder vi hårdt for at lave events i så mange regioner som muligt, så der også er mulighed for at mødes i hverdage, eller for en kort bemærkning. Vi arbejder mod at planlægge 10-12 events i hver region, kunne du tænke dig at være med til at planlægge noget i dit lokalområde? Læs om at blive frivillig her.

Ved deltagelse på vores events, tilbyder vi delvis godtgørelse, da økonomien ikke skal være stodklods for din mulighed for at mødes med andre unge med gigt. Læs mere her. FNUG har eksisteret siden 1983 og er en landsdækkende forening for unge med gigt. I FNUG kan vi mødes, drøfte tanker og fælles problemer og samtidig have det sjovt. Vi snakker naturligvis om gigten, men mest af alt om alt det som alle andre unge også snakker om.

FNUG består af mange aktive frivillige, nogle af dem sidder på én af de 9 bestyrelsesposter.  Alle arbejder vi på at gøre en forskel for andre unge med gigt – Vi mødes en gang om året til en tillidsweekend og til årets store fest Landsmødet, hvor generalforsamlingen også afholdes.